tirsdag den 16. februar 2016

En god skidag

Så er den første dag snart slut.
Hele dagen har stået på masser af skiløb... Alle har fået nydt sneen.
Det har været meget tåget i dag, så øverst var det ikke til at se så meget.
Vi tog skibussen hjem(efter at have opmagasineret alle ski og stave i bokse på skistedet, så vi ikke skulle slæbe dem frem og tilbage), og der fik vi værelserne udleveret.
Efter en udpakning og et bad var alle klar til aftensmaden.
Ned til pænt dækkede borde i restauranten, hvor den stod på tomatsuppe til forret, tyrolergrötchl til hovedret sammen med en god sur salat, og en isdessert som en god afslutning.
Det hele garneret med en hyggelig tjener som gjorde alt for at vi havde det godt.
Nu er de fleste på deres værelser, dog er der nogen der ser Champions league i 'baren' neden under, der er nogen der spiller spil og resten slapper af.
Vi er alle godt brugte og trætte, så mon ikke at sengetiden bliver ganske tidligt i aften.


1 kommentar: